|
Med Supervision tilstræbes, at du/I kan få støtte til:
At rumme og bearbejde kriser i
forbindelse med faglige-personlige udfordringer i forhold til
- de personer, du har sagt ja til at støtte i deres liv og
udfordringer
- de personer, som du har som samarbejdspartnere/kolleger og
- de personer, som repræsenterer andre faggrupper og
institutioner, som du har som med-/modparter i din opgave, at
støtte de personer, som du har sagt ja til at følge (brugere,
beboere, klienter, patienter, supervisander eller andre).
Kriser kan handle om faglige-personlige
udviklingskriser i tilegnelsen af den professionelle identitet og
overkommelsen af kvalitative faglige ”spring” i de faglige
kompetenceområder og dybdeniveau i dit fagområde.
Kriser kan handle om konkrete processer i
samarbejdet, hvor kun reflektioner over parallelle processer og
klargørelse af personligt og fagligt kan bringe videre ud af
fastlåstheder i f.eks. projektive identifikationsmønstre.
Kriser kan – i forlængelse heraf – også hænge
sammen med splittelsesfænomener og (ubevidste) blinde pletter i
samarbejdet og i organisationsstrukturerne.
Kriser kan handle om mange flere ting, men
også ofte skyldes en fiksering i problemorientering: At vi glemmer
at fokusere på, hvad der lykkes – at vi glemmer at højtideligholde
høsten.
Supervision kan spænde fra at have et
undervisningselement til at involvere personlige
udviklingsdynamikker hos supervisanderne.
Fokus kan være på case-forståelse, samspil,
kontekst og supervisandens indre bearbejdning og stillingtagen.
.TIL TOP
|